Energioptimering

Energioptimering

Kunne du godt tænke dig at optimere på din virksomheds energiforbrug? Så kan vi hos El Fyn hjælpe dig med at energioptimere din virksomhed. I dag handler energiforbrug ikke længere kun om penge, men også om bæredygtighed og ansvarlighed, hvorfor det er vigtigere end nogensinde før at få foretaget en energioptimering. Det er ikke kun til gavn for dig, men sikrer også langt bedre rammer for et forbedret miljø. Vores energikonsulent står klar til at hjælpe dig med at optimere på dit energiforbrug gennem de helt rette el-installationer.

Energioptimering af varmekilder

Når det kommer til energioptimering af både bolig og virksomhed, er der en lang række parametre, hvor du effektivt kan optimere på energiforbruget. Nogle af områderne inden for energioptimering er blandt andet at tage et kig på din nuværende varmekilde. Der kan nemlig være meget at spare i forhold til både økonomi og energiforbrug ved at skifte til eksempelvis en luft til luft varmepumpe. Blandt andet vil du kunne spare omkring 70% på din varmeregning, samtidig med at energiforbruget reduceres mærkbart. En varmepumpe vil nemlig typisk kunne producere 3-4 kWh varme pr. kWh strøm. 

Her får du både en energi- og miljøvenlig løsning til boligen, der ikke kun holder dig varm om vinteren, men også kold om sommeren. En luft til luft varmepumpe udnytter energien fra udeluften og omsætter dette til varme til boligen, hvorved du får en opvarmningsform med en høj energieffektivitet. Det kan derfor godt betale sig at satse mere på grønne og bæredygtige løsninger, og det hjælper vi dig gerne med hos El Fyn gennem en grundig energioptimering. Hos El Fyn har du og dine behov første prioritet, hvorfor vi altid sørger for en skræddersyet løsning i forbindelse med energioptimering af dine el-løsninger. 

Energioptimering med lysstyring 

Vi har stor erfaring med at hjælpe vores kunder med el-løsninger med et lavt energiforbrug, og uanset dit behov kan vi uden tvivl også sikre dig den bedst mulige løsning. Vi har særligt stor erfaring med energioptimering inden for belysning, LED-belysning, behov– og dagslysstyring samt vedvarende energi-anlæg som luft til luft varmepumper. 

I forbindelse med energioptimering er det især i forhold til belysning og lysinstallation, at du har mulighed for at optimere på dit energiforbrug. Samlet set står belysning for næsten 6% af det globale energiforbrug og er generelt en af de helt store energisyndere. En af de mest oplagte måder at reducere lysinstallationernes energiforbrug er ved at skifte fra traditionel belysning til LED. Det skyldes blandt andet, at LED-belysning bruger langt mindre energi til at give samme mængde lys som traditionelle lyskilder. Samtidig med dette har LED-pærer også en længere levetid, hvorved du ikke kun sparer penge på strømregningen, men også på køb af nye lyskilderVed energioptimering på belysningsfronten opnår du således ikke kun store besparelser, men gør også noget godt for miljøet. 

Energioptimering med behovsstyring 

Hos El Fyn har vi også stor erfaring med alle former for behov- og dagslysstyring med implementerede bevægelsesfølere. Med intelligent dagslysstyring kan vi hjælpe dig med energioptimering af dit lysforbrug. Og ved at kombinere dette med bevægelsesfølere tænder lyset kun, når der er bevægelse i rummet, ligesom det slukker af sig selv, når der ikke er. På den måde kan du hurtigt og effektivt optimere på både strøm- og energiforbrug. 

Kontakt os for hjælp til energioptimering

Har din virksomhed et højt energiforbrug, eller kunne du godt tænke dig at skifte til en mere energivenlig løsning i din bolig? Så er du altid velkommen til at kontakte os på info@el-fyn.dk med henblik på energioptimering. Du kan også ringe til vores afdeling i Odense på 66 16 91 21 eller vores afdeling i Svendborg på 42 36 01 21. Så kommer en af vores energikonsulenter gerne forbi til en snak om, hvor du med fordel kan energioptimere.